Ros til retten i Hjørring
Læserbrev
fra 26. jun 2008
Tags: domme, domstolereform, Hjørring, politireform
Politikerne er gode til at kritisere politi og retsvæsen i denne reformtid, når noget går galt, men glemmer at roserne når tingene lykkes og går godt.
Det vil jeg i dag prøve og rette op på. For i NORDJYSKE kunne man forleden læse, hvordan det første år er gået for byretten i Hjørring, og det er gået godt. Faktisk ligger retten flot placeret i forhold til andre på landsplan, når det handler om behandlingstid. Det er dejligt, at retten har prioriteret voldssager, så 82 procent af dem er afgjort inden 37 dage. Det er flot, at også effektiviteten er i top med 1500 sager per jurist. Retten og de 70 ansatte jurister, dommere og sekretærer fortjener stor ros for deres effektivitet og prioritering – det er dejligt at se. Jeg er klar over at der skal afgives medarbejder per 1. januar 2009, men har tiltro til at de gode resultater fra 2007 kan holdes og forbedres i de følgende år. Godt arbejde!
Bragt i Nordjyske Stiftstidende 26. juni 2008


Nye kommentarer