Lauritzen: Accepterer ikke afvisning af Kattegatbro
Pressemeddelelse
fra 29. aug 2008
Tags: Kattegatbro, Nordjylland, trafikpolitik
Karsten Lauritzen, valgt til Folketinget for Venstre i Hjørring, accepterer ikke regeringens afvisning af en kattegatbro.
Lauritzen udtaler: “Jeg er helt på linie med trafikøkonom Uffe Jacobsen, og har meget svært ved at tage undersøgelsen, som Trafikministeriet har fået foretaget, alvorligt. Jeg accepterer simpelthen ikke den afvisning, som Carina Christensen er kommet med. Kattegatbroen er en rigtig god ide, og er helt sikkert en god investering for samfundet. En sådan bro vil binde Jylland sammen med Sjælland og sikre vækst og udvikling i hele Danmark, og herunder i høj grad i Nordjylland.”
Han fortsætter: “Vi har kun gode erfaringer med at bygge broer i Danmark. Jeg må derfor kort og godt sige til trafikministeren: Det er en om’er!”
Karsten Lauritzen vil tage sagen op i Venstres folketingsgruppe, hvor han håber på, at kunne finde opbakning til, at projektet, vedrørende en kattegatbro, kører videre.
For yderligere oplysninger eller kommentarer kan Karsten Lauritzen kontaktes på telefon 3337 4505 eller 40603502 samt e-mail karsten.lauritzen@ft.dk.


Nye kommentarer