Nordjysk MF’er til amerikansk præsidentvalg

Pressemeddelelse fra 30. okt 2008
Tags: , , , , , ,

MF Karsten Lauritzen drager i morten  fredag den 31. oktober til USA for at følge FN’s generalforsamling. Han vil samtidig bruge en del af tiden på at følge det amerikanske præsidentvalg.

Karsten Lauritzen skal bl.a. deltage på valgnatten i en stor valgfest for Obama og Demokraterne i New York: “Jeg glæder mig meget til at deltage i valgfesten for Obama. Det bliver spændende at opleve stemningen på helt tæt hold og få indblik i hvordan man på ægte amerikansk holder valgfest.”

Udover valgfesten skal Karsten også deltage i valgmøder, til valg-ralley og følge en af de afgørende svingstater, Pennsylvania: “Jeg tager til Pennsylvania for at se og opleve hvordan moderne valgkampe foregår i en af de afgørende svingstater. Jeg håber at få indblik i både hvordan Republikanerne og Demokraterne arbejder samt i, hvordan medierne dækker de sidste intense dage af valgkampen og måske også samle et par gode kampagnekneb op som kan bruges i kommende valg i Danmark og Nordjylland.”

Karsten vil meget gerne fungere som kommentator fra valget og rapportere hjem til Danmark om det amerikanske valg. Han kan derfor under hele opholdet kontaktes ang. kommentarer, analyser eller lignende.

Karsten Lauritzen er 25 år, og blev valg til Folketinget i november 2007. Han er udviklingsordfører og dyrevelfærdsordfører for Venstre, og er desuden formand for Folketingets udvalg vedr. udlændinge og integration samt næstformand i udenrigsudvalget. 

For yderligere information kontakt da:

Karsten Lauritzen
Karsten.lauritzen@ft.dk, tlf: 40603502

Læs relaterede indlæg

Skriv en kommentar