Søren Gade kommer til Vendsyssel til forsvarsdebat
Lagt på nettet 04. mar 2009
Tags: Afghanistan, forsvarsminister, forsvarspolitik, Hjørring, Søren Gade
Forsvarsminister Søren Gade kommer til Hjørring. Den 9. marts gæster han byen inviteret af Venstres folketingsmedlem Karsten Lauritzen. Han vil blandt andet diskutere forsvarspolitik og Afghanistan med både de yngre og ældre Venstrefolk, samt alle andre, der måtte have lyst til at møde op.
Søren Gade starter ud med at besøge Venstres erhvervsklub og herefter skal han spise aftensmad sammen med Venstres byrådsgruppe på det lokale bryghus. Her vil snakken nok både falde på den danske indsats i Afghanistan, men også på det forestående kommunalvalg til efteråret og forsvarets arbejdspladser i Hjørring.
Søren Gade afslutter aftenen i Hjørring med et stort møde der er åbent for offentligheden.
Debatarrangementet afholdes i Metropol på Hjørring Bibliotek. Søren Gade indleder arrangementet med en introduktion til de aktuelle forsvarspolitiske udfordringer og indsatsen i Afghanistan, og herefter vil der være rig mulighed for at stille spørgsmål til og debattere med landets forsvarsminister.
Det skal nok blive en interessant og livlig debat om dansk forsvarspolitik, som afslutter Søren Gades besøg i Hjørring.
Bragt i Løkken Folkeblad 4. marts 2009


Mads Rørvig
10. mar, 2009
Det lyder spændende. Jeg kan desværre ikke deltage.