Nej tak til rockerborg i Hjørring

Nej tak til rockerborg i Hjørring

Læserbrev fra 19. maj 2009
Tags: , ,

Hjørring politi kunne i sidste uge bekræfte, at en støttegruppe til Bandidos, kaldet La Familia, har lejet lokaler midt i Hjørring by.

Det er første gang, at rockerrelaterede grupper nedsætter sig i Hjørring. Venstre ønsker at Hjørring kommune skal være en bosætningskommune, men ikke alle nye indbyggere er lige velkommen – specielt ikke grupper, som færdes i eller på kanten til det kriminelle miljø.

Som folketingsmand og borgmesterkandidat ønsker vi at tage stærk afstand fra dette nye initiativ og vil opfordre borgerne i Hjørring til det samme.

Vi har alle set hvordan bande- og rockeropgør har præget København og Aalborg. Vi har se den kriminalitet, som desværre følger med. Vi skal ikke og vil ikke accepterer at bandekriminalitet og opgør om for eksempel hash og narkotikamarkedet udspiller sig i vores kommune eller vores byer.

Hjørring Kommune skal være en bosætningskommune for ældre såvel som børnefamilier, men en forudsætning for at de vil flytte til er, at kriminaliteten er lav og folk følger sig trygge, når de går rundt på gaden, uanset om den er syv om morgen eller ti om aftnen.

Vi hverken kan eller vil ikke byde La Familia velkommen, men ser hellere at de opgiver lejemålet og fortrækker fra Hjørring.

Skrevet sammen med borgmesterkandidat Susanne Sander.
Bragt i Nordjyske Stiftstidende 19. maj 2009

Læs relaterede indlæg

Skriv en kommentar