Aalborg Kommune fejler i integrationen

Aalborg Kommune fejler i integrationen

Læserbrev fra 28. aug 2009
Tags: , , ,

Integrationsindsatsen fra Aalborg kommunes side er langt fra tilstrækkelig. Kommunen kan spare rigtig mange penge på at være bedre til integration. I en undersøgelse offentliggjort af Integrationsministeriet i marts måned ligger Aalborg iblandt de dårligste kommuner, når det kommer til at få indvandrere i uddannelse og beskæftigelse.

Det er enormt ærgerligt, da der virkelig er mange menneskelige og økonomiske ressourcer at hente på, at kommunen bliver bedre til at lære af de kommuner som gør det godt. Det kræver imidlertid at lokalpolitikerne er parate til at indse dette, og det kræver politisk vilje til forandring. Med andre ord kræver det, at Henning G. Jensen kommer op af borgmesterstolen. Socialdemokraterne med Henning G. i spidsen har i alt for mange år forholdt sig fuldstændig passivt, imens problemerne har hobet sig op i Aalborg. Det må og skal være anderledes.

Siden regeringen kom til i 2001 har man gjort en massiv og succesfuld indsats for integrationen. Det har betydet, at flere indvandrere og efterkommere end nogensinde før er kommet i uddannelse og beskæftigelse. Faktisk har 55.000 flere indvandre fået job siden 2001, hvilket er helt afgørende for at nydanskere bliver integreret i vores samfund. Det er imidlertid enormt vigtigt at kommunerne følger trop og er parate til at prioritere integrationsindsatsen. Her fejler Socialdemokraterne i Aalborg Kommune.

Bragt i Nordjyske Stiftstidende

Læs relaterede indlæg

Skriv en kommentar