Kan et burkaforbud forsvares?
Lagt på nettet 21. aug 2009
Tags: burka, burkaforbud, forbudspolitik, integration, integrationspolitik
Jeg vil godt slå fast, at Venstre er imod enhver form for kvindeundertrykkelse og vi anerkender at burkaen kan bruges til kvindeundertrykkelse, men det er ikke muligt at forsvare et burkaforbud, hvis man har et sagligt udgangspunkt og bruger saglige argumenter. Der er intet sagligt belæg for at tro, at et forbud mod burka og niqab på mirakuløs vis vil få de mænd, der bruger beklædning til kvinderundertrykkelse til at opgive den undertrykkelse og give kvinderne fri. Tværtimod tror jeg blot, at det vil betyde at kvinderne bliver isoleret endnu mere fra det omgivende samfund og holdt inden døre af deres mænd. Så forsvinder problemet måske fra offentligheden, men ikke fra virkeligheden.
Et liv isoleret fra offentligheden vil kun gøre ondt værre, fordi det dermed vil blive sværere at hjælpe dem væk fra deres mænd. Forbud skaber ikke effektiv integration og generelt ved vi, at forbud ikke betyder at et problem bliver løst. På trods af forbud går folk fortsat over for rødt, de kører fortsat for stærkt og siden vi startede med at opkræve skat i 1800-tallet, har sort arbejde været forbudt, men mig bekendt har det på ingen måde betydet, at der ikke laves sorte penge rundt om i Danmark.
I tilfældet med et forbud mod burkaer løber vi som lovgivere også ind i en række praktisk problemer, for et forbud skal håndhæves og medføre en form for sanktion hvis ikke det overholdes. Men hvordan skal det praktisk foregå? Ifølge Henrik Sass Larsen (S), skal politiet give bøder til burkaklædte kvinder, der forbryder sig mod forbudet. Men det er jo absurd, at de kvinder, som er udsat for kvindeundertrykkelse, skal straffes med bøder. Det må da være meningsløst, selv for en socialdemokrat.
Forslagsstilleren Naser Khader fra de Konservative har måske lagt vægt på de værdimæssige argumenter for et burkaforbud, i erkendelse af at de saglige argumenter er begrænsede. Men selv den værdipolitiske argumentation er ikke gennemtænkt. Dels vil vi med et burkaforbud bryde et værdipolitisk pejlemærke om at der er grænser for politik. Det bliver aldrig en politisk opgave at blande sig i hvordan folk går klædt i det offentlige rum. Det er rigtigt, at den socialdemokratiske regering i år 2000 indførte et maskeringsforbud i forbindelse med demonstrationer osv. i det offentlige rum, men det er de færreste, som ved, at der er en undtagelse i loven, der slår fast at forbudet ikke gælder tildækning af religiøse grunde, netop af hensyn til grundlovens bestemmelser om religionsfrihed. Man kan argumentere for at samfundet har en forpligtigelse til at sikre friheden for de burkaklædte, undertrykte kvinder, og at undertrykkelse ikke hører hjemme i et demokrati. Men undertrykkelsen sker netop ved tvang. Manden tvinger kvinden til at gå klædt på en bestemt måde, mod hendes frie vilje. Hvis vi laver et forbud mod burkaer benytter vi jo præcis det samme redskab, nemlig tvang, idet vi tvinger folk til at tage burkaen af. Tvangsredskabet er kendetagende for udemokratiske regimer og hører ikke hjemme i et demokratisk land kendetegnet ved frihed – også til at gå klædt som man har lyst til i det offentlige rum.
Hvis man kan gå ind for et burkaforbud, må man som en naturlig konsekvens også gå ind for et tørklædeforbud, og det er derfor paradoksalt, at de partier, som støtter et burkaforbud ikke støtter et tørklædeforbud, for hvad er forskellen? Både burkaer, niqab og tørklæder kan blive brugt som redskaber til kvindeundertrykkelse. Men det kan også tænkes, at en kristen nonne eller en muslimsk kvinde tager et tørklæde på hovedet helt frivilligt. Uanset hvad, er løsningen ikke tvang og forbud. I stedet skal vi gøre det besværligt for mændene til de burkaklædte kvinder, at opretholde et jerngreb om deres kvinder. Det gør vi ved at få kvinderne ud på arbejdsmarkedet, og ved at fortælle og forklare dem, at en forudsætning for at få kontanthjælp og dagpenge er, at man bliver arbejdsprøvet og det betyder at burkaen og niqaben skal skiftes ud med et tørklæde. Det gør vi ved, at indgå i dialog og ved at bruge de mange velintegrerede indvandrekvinder til at være mentorer og rollemodeller. Et burkaforbud vil ikke have nogen virkning på den virkelighed som burkaklædte kvinder oplever, og det vil være at gøre indvandrekvinderne en bjørnetjeneste. Jeg kan som liberal hverken sagligt, praktisk eller værdimæssigt forsvare et burkaforbud. Tilbage står i mine øjne kun de populistiske argumenter.
Læs relaterede indlæg
2 kommentarer til “Kan et burkaforbud forsvares?”
Skriv en kommentar
Lasse B
21. aug, 2009
Taktikken er egentlig meget enkel, men vælgerne hopper på den.
VKO vil vinde valgene, så længe det hotteste tema er udlændingepolitik. Da Danmark ikke diskuterede andet en tegninger af en profet, så hed den centrale og mest aktive debattør Naser Khader. Ham vil K gerne have kørt ind i rampelyset. (Eller ind på den centrale midtbane – om man vil bruge termer fra sportens verden – hvorfor skulle de ellers have investeret i ham på transfermarkedet.)
Khader har leveret varen før, og nu vil Lene E have ham til at gøre det igen. Det skal gøres gennem enkel symbolpolitik, der er til at forstå. Noget, der kan skille fårene fra bukkene. Noget man kan være for eller imod. Men som frem for alt kan vække nogle stærke følelser – allerhelst negative følelser.
Interessant er det, at de, der under debatten om Muhammed tegningerne mest ihærdigt forsvarede frihedsrettighedernes ukrænkelighed og absolutte gyldighed – de er nu i offensiven med at indføre en begrænsning af frihedsrettighederne. De gør det ganske vist med det argument, at der ikke i dette tilfælde er tale om frihed men tvang, og at det er denne tvang, de vil gøre op med. Det er prisværdigt – men jeg kan tvivle på, at det i dag er lovligt at tvinge nogen til at gå i en speciel klædedragt.
Taktikken vil komme til at virke også selv om alle er ved at klaske sine lår til blods i latter over hvor amatør-agtige statsministeren, vicestatsministeren og justitsministeren har været i forløbet. Og alle de politiske kommentatorer bemærker sig de interne uenigheder i partierne og blokkene som svagheder.
Sandheden er at der må være duer og høge i et parti for at maksimere valgresultaterne. De, vælgere, der er forargede over at ”bunden er nået” vil slå sig til ro med, at der stadig er anstændige politikere i V og K – og dermed stadig stemme på disse partier. Eller for at gøre det helt enkelt: høgene kan vælge K og duerne V, sådan at den egentlige magt forbliver hos O.
Preben Wassmann
28. aug, 2009
Debatten og beslutningen om tilladelse til at bære identifikationsskjulende påklædning er åbnet her med fokus på Burkaen. Vi må altså tage stilling til denne sag. Fordi forslaget kommer. Udgangspunktet er rettigheder i det danske samfund versus forpligtigelser, altså en balance analog med alle andre kontroversielle emner i samfundet.
Rettigheden til frit at gå påklædt som man vil er ikke til diskussion, men hvis jeg bevidst ønsker at skjule min fysiske identitet fra andre danskere, idet jeg må gå udfra at man omvendt også har en ret til at vide hvem man er sammen med, hvem man omgås, hvem man kører sammen, hvem man i givet fald skal vidne sammen med i forbindelse med forbrydelser og ulykker, hvem man sidder ved siden af når man er i dialog med 3. person o.s.v. Derfor kan hætter, burkaer o.s.v. ikke være en acceptabel påklædning i det offentlige rum i Danmark. Analogien må være, hvis man ønsker at bære identitetskjulende påklædning i det offentilige rum kan det vel sidestilles med, at man ikke vil have andre end sin husbond, sine børn og nærmeste familie til er at kende ens hverdagsidentitet. Hvis nu det samme gøres tilfældet med rettighederne, kan man så have et CPRNR? Jeg mener, her gør man krav på rettigheder i det danske samfund som identificeret individ, jeg har som borger, tjenestemand også en hvis ret til at se den person jeg omgås for i givet fald at kunne udøve mine borgelige pligter i samfundet. Og endelig til dem der ønsker elefanthuen om vinteren ind i diskussionen. Den kan tages af på opfordring, i givet fald påkræves aftaget og der kan lovgives herom lige som hætterne. Er det tilfældet ved Burkapåklædning?, vil man turde stille de krav? næppe