Skam dig, Lykketoft
Læserbrev
fra 02. feb 2010
Tags: Lars Løkke, Mogens Lykketoft, Politik
Sidste uges kritik af statsminister Lars Løkke Rasmussen for at aflyse et klimadiplomatmøde udstiller at oppositionen ingen midler skyr for at kritisere statsministeren. Det er usagligt og forarger mig dybt på folkestyrets vegne, at opleve tidligere udenrigsminister Mogens Lykketoft udtale, at det ikke er nogen undskyldning for en statsminister, at melde sig syg af hensyn til hans familie. Nu er der selvfølgelig forskel på, hvordan man prioriterer sit familieliv, men uanset om man er slagteriarbejder eller statsminister, så har man en ret til, bare en gang imellem, at sætte familien over arbejdet. Som minister eller folketingsmedlem passer man sit arbejde, ofte med store omkostninger for børn og familie. Det kan et hvert familiemedlem til en politiker bekræfte. Lars Løkke Rasmussens aflysning som følge af, private familiemæssige årsager er helt fair, og Mogens Lykketoft burde vide bedre end at søge politiske vinding på sagen.


Birgit Guldbæk Stefansen
02. feb, 2010
Du har ret karsten. Dejligt at Lykke viser, at fædre også skal passe syge børn, som det var, har jeg læst, et eller andet sted.
michael vardinghus
07. feb, 2010
Jeg må altså give Lykkefoft ret. Når Lars træffer en sådan beslutning er det svært at se ham stå i spidsen for en nation hvis han smider alt hvad han har i hænderne når hans datter slår sin fod. Eller hvad det nu var.