Om Karsten
Portræt skrevet af Mira Borggreen
MF’er til kamp for Vendsyssel
Interessen for politik startede i en meget ung alder. Allerede i 5. klasse på Vilsted-Vindblæs Folkeskole involverede
han sig i elevrådet. Skoleinspektøren var ikke i tvivl. Efter en heftig diskussion med en purung Karsten Lauritzen var konklusionen klar: ”Karsten, med din hang til debat, burde du blive politiker!” Skoleinspektøren kunne måske godt have sparet sig, for kimen til en politisk karriere var allerede lagt i jorden år forinden. Det er måske ikke helt tilfældigt, at den unge nordjyde har valgt et liv i politik som hans fremtidige karriere.
Politik i blodet 
Aftensmaden i hans arndomshjem i Løgstør blev altid indtaget i forbindelse med en diskussion om lokal eller landsdækkende politik. Hans far, Jens Lauritzen er borgmester i Vesthimmerlands kommune, og mor, Birte Lauritzen holdt heller ikke sine eninger tilbage. ”Faktisk har politik været en del af mit liv, siden jeg var lille. Min far har siddet i kommunalbestyrelsen i Løgstør og er i dag borgmester i Vesthimmerlandskommunen, og min mor har også sine meninger om alt, så der er altid blevet diskuteret politik over spisebordet,” siger Karsten Lauritzen.
Adgangskort til Borgen 
Da Uffe Ellemann Jensen tabte valget til Folketinget i 1998 meldte Karsten sig, i frustration over, at et enkelt færøske mandat havde ændret på det, danskerne havde stemt for, ind i Venstres Ungdom. I 2005 blev han valgt som landsformand for Venstres Ungdom, og flyttede i den forbindelse tilbage til gården ved Løgstør for at få en fast ramme om et meget krævede arbejde som landsformand. ”Tiden som formand for VU har været en fantastisk læreplads for mig. Som formand for VU har jeg haft min daglige gang på Christiansborg. Jeg har lært at udvikle visioner og politik, jeg har været i træning som folketingsmedlem. Et arbejde, der har givet mig et fantastisk netværk og et forspring i forståelsen af hele den politiske proces”, fortæller Karsten Lauritzen.
Løsninger, der gør en forskel
”Min drivkraft er at kunne gøre en forskel, det har jeg nok fra min far. Jeg har lært, hvordan der i lokalpolitik er mulighed for at få indflydelse og finde løsninger på problemer. Det er vitterligt ikke svært at gøre en forskel.
Folketinget er det sted, hvor man kan gøre den største forskel, hvis man vil ændre noget i samfundet” forklarer Karsten Lauritzen. Derfor tog han i imod tilbuddet om at stille op som kandidat til Folketinget, og at det lige blev Hjørringkredsen er ikke helt tilfældigt. ”Jeg har altid haft en aftale med mig selv om, at skulle jeg stille op til Folketinget, skulle det være i Nordjylland. Jeg vil gerne give Nordjylland noget tilbage som tak for den gode barndom, jeg har haft i landsdelen,” siger han.
“Hvis jeg skulle tvinge nogen til noget…
“… skulle det være, at tage et år på efterskole”. Sådan lyder det fra Karsten Lauritzen. Hjørrings folketingskandidat taler af erfaring. Med to efterskoler på CV’et og livslange venskaber i bagagen, har Aabybro Ungdomsskole og Skals Efterskole en stor plads i Karsten Lauritzens hjerte. Det har de på trods af Regeringens kritik og betegnelse af 10. klasse, herunder også 10. klasse på efterskole, som et ”fjumreår” uden formål. Karsten Lauritzen er helt uenig. For ham blev det lige præcis de to år, der gav retning og formål til at videreuddanne sig. 
Det rigtige valg
Der var da heller ingen tvivl om, hvorfor netop efterskole var det rigtige valg for Karsten Lauritzen allerede i en tidlig alder: ” Efter 7. klasse stod valget imellem at flytte fra landsbyen og ind til den store skole i byen eller at tage på efterskole. Det var ikke svært at vælge, jeg følte mig desuden allerede klar til at prøve noget nyt”, fortæller han. Selvom det betød et farvel til forældre, vennerne og den sikre hverdag, gav efterskolen til gengæld igen med et år
fyldt med nye venskaber og spændende oplevelser, der vil præge Karsten resten af livet.
To store oplevelser
8. klasse blev tilbragt blandt 150 unge på Aabybro Ungdomsskole nord for Aalborg. Med grundtvigiansk grundlag og højskole sangbogen som grundlag, blev han del af et stort fællesskab. Fokus på det faglige blev
vægtet lige med kreative, musiske og praktiske fag. Efter et år var Karsten Lauritzen dog på trods af et fantastisk år klar til at søge nye græsgange. 9. klasse tog han derfor på Skals Efterskole ved Viborg. Der var det internationale, med et udvekslingsophold i Ungarn, og det boglige i centrum. Der var niveaudeling i de forskellige fag, noget Karsten Lauritzen mener har haft betydelig indflydelse på hans faglige forbedringer i det år: ”Selvom jeg kom på det dårligste hold i tysk og det bedste hold i mtematik, fik jeg utrolig meget ud af begge. Undervisningen var nemlig tilpasset mit niveau, og dygtige lærere gav mig meget med i bagagen”, fortæller Karsten Lauritzen. Udover det faglige husker han primært tilbage på både Aabybro Ungdomsskole og Skals Efterskole som en enestående mulighed for at opleve fællesskabet og etablere venskaber for livet. Derudover, mener han, at opholdet giver eleverne chancen for at stå på egne ben for første gang.
Giv det videre
Der stilles samtidig krav til eleverne på en efterskole, både fagligt og socialt. Det har givet Karsten Lauritzen et godt fundament, og tegnet den person han er i dag. Det har ikke kun kommet ham selv til gode. ”Min gode oplevelse har smittet af på resten af familien. Min lillebror og lillesøster har også fået vildt gode oplevelser på efterskoler, fordi de har hørt så meget godt og positivt om mine ophold”, siger Karsten Lauritzen. Der vil aldrig lyde skældsord som ”fjumreår” eller komme yderlige besparelser på området, hvis det står til ham: ”Jeg er efterskolebarn, og jeg vil meget gerne sikre efterskolerne, så endnu flere får gavn af et år med fællesskab og faglige forbedringer. Regeringen har ikke vægtet fterskolerne og deres kompetencer højt nok. Hvis man ville tage imod erfaringerne fra efterskolerne, f.eks. på niveaudelings-området, ville det måske være en løsning, hvortil at højne det faglige niveau i folkeskolen. Vi skal altså støtte efterskolerne økonomisk såvel som fagligt”, slutter Karsten Lauritzen.
Krøniken, krimier og brune kartofler
”Når folk møder mig for første gang, fortæller de ofte at jeg virker utrolig sympatisk. Det er jo dejligt, men det kan jo også betyde, at de ikke mente jeg virkede sympatisk før”, siger Karsten Lauritzen med et skævt smil. Han tænker sig om et øjeblik og siger så: ”Det stammer nok fra min tid som VU-formand. Der er nok en opfattelse af, at man er ardcore liberalist, og ser meget sort-hvidt på tingene. Sådan har jeg aldrig været”. Det kan være svært at finde ud af, hvad der gemmer sig bag facaden.
Forkærlighed for krimier
Når Karsten Lauritsen ikke har været ude og rejse, er Danmark, i forbindelse med hans VU-formandskab, blevet kørt tyndt i tog. De mange timer er blandt andet blevet brugt på krimier og thrillere som f.eks. Leif Davidsens Russiske trilogi og den serbiske dansker, samt Liza Marklunds krimiserie om journalisten Annika Bengtzon. Hvis han har tid om aftenen tænder han gerne for Sporløs, og så var han vild med Krøniken og Rejseholdet. Efter han er flyttet til Hjørring er turen de fleste søndage gået hjem til familien i Løgstør, hvor de sammen har gættet på, hvem der slog Nanna Birk Larsen ihjel i Forbrydelsen. Hvis Karsten ikke var blevet politiker? Så var det nok drømmen om at åben en restaurant, der havde vundet: ”Det har jeg altid gået og jongleret lidt med tanken om. Det kunne være både sjovt og pændende. Min far ville faktisk gerne være kok, og efter mine forældre blev separeret skulle han selv lave mad. Jeg boede hos ham en overgang, og vi lavede så mad sammen”, fortæller han. Men livretten, den kan farmand ikke klare: ”Min mor laver en fantastisk honningglaseret hamburgerryg med brune kartofler. Det er faktisk en juleret, men når jeg er hjemme hos min mor kan det godt serveres hele året rundt.”
Nye kommentarer