Den kritik grænser til det skingre, efter at det er kommet frem, at ingen af de tre førende oppositionspartier i deres fi-nanslovsforslag afsætter penge til at øge bistanden til 1 pct. af BNI.

Man kunne spørge: Hvor i velfærdssamfundet vil de skære ned og finde det milliardbeløb, som det kræver at øge bistanden til 1 pct. af BNI? Det er dobbeltmoralsk på den ene side at love, at udviklingsbistanden skal hæves, samtidig med at man på den anden side ikke vil prioritere de nødvendige midler. Det viser endnu en gang, at opposition er fyldt med gyldne løfter, men når det kommer til at prioritere de nødvendige midler, så går den særdeles stille med dørene.

Det er svært at konstatere andet, end at løftet om at lade udviklingsbistanden stige mere er varm luft end reelt.

Bragt i Jyllands-Posten den 14. september 2009

Hent oplægget her

Neden for er der et par uddrag fra nogle af de aviser, der har skrevet om oplægget.

Jyllands-Posten 26. februar 2009:
“Venstre foreslår i et nyt udviklingsoplæg, at det skal være muligt at støtte politiske partier i udviklingslande. * Det skal skabe grobund for demokrati, selv om risikoen for korruption er stor.

- Vi skal ikke trække vores demokrati ned over hovedet på dem, men vi skal hjælpe dem med at forstå, hvordan et demokrati fungerer. Hvis politikerne og partierne i ulandene kan blive demokratiske, er vi kommet langt i udviklingsarbejdet. Men det kræver et langt, sejt træk, siger Karsten Lauritzen.”

Kristeligt Dagblad 28. februar 2009:
“Karsten Lauritzen foreslår i et nyt oplæg til Venstres udviklingspolitik “En verden i udvikling”, at Danmark fremover skal arbejde i færre lande og med færre områder, fordi det vil gøre bistanden mere effektiv og dermed hjælpe de fattige bedre. Samtidig mener han, at Danmark fremover kun skal finde sine partnerlande i Afrika.

- Afrika er det kontinent, der halter længst bagud i forhold til opfyldelsen af FN’s 2015-mål. Derfor er det naturligt at gøre en ekstra indsats i Afrika, siger Karsten Lauritzen.”

Politiken 28. februar 2009:
“Regeringspartiet har skrevet nyt oplæg om ulandsbistand, der får mange roser af hjælpeorganisationerne. Men der er også hug for »kolonial tankegang« for ideen om at koncentrere den danske støtte i nogle få, primært afrikanske lande.”

Regeringen afsætter i dette års finanslov 200 millioner kroner til klimapuljen. Men det er ifølge de radikale ikke nok. De vil have, at der skal afsættes i alt 450 millioner kroner på finansloven lige nu. Regeringens målsætning minder om de radikales; man vil, som det står i regeringsgrundlaget, gradvist over de næste år afsætte nogenlunde samme beløb nemlig en halv milliard kroner. Den markante forskel er dog, at vi ikke vil bruge pengene nu, men først efter afholdelsen af klimatopmødet i 2009. Vi vil nemlig sikre os, at midlerne kommer til at indgå som et led i en global strategi og sammenhæng, da det er den eneste måde, hvorpå pengene kan bruges til at gøre en forskel. I modsætning til de radikale, bilder vi os ikke ind, at Danmark kan agere enmandshær, og på egen hånd løse klimaforandringerne i u-landene – og det uanset om vi bruger 200 millioner eller 2 milliarder. Vi er godt klar over, at Danmarks bidrag alene forslår som en skrædder i helvede. Derfor skal penge gives i en global kontekst. Det skylder vi at gøre, både over for u-landene og over for de danske skatteborgere, som jo betaler.

Bragt i Information 12. september 2008

Bragt i Jyllands-Posten 30. august 2008

Besøget til det Vestafrikanske land, der er 15 gange så stort som Danmark, og har tre gange så mange indbyggere, bød blandt andet på et besøg hos Mali’s præsident.

Størstedelen af besøget blev dog brugt på at se, hvilken nytte de ca. 200 millioner kroner, som Danmark årligt bruger i Mali, gør for befolkningen ¿ og konklusion for Venstres udviklingsordfører, er efter besøget helt klar. “Det er altid dejligt at se, at Danmark gør en forskel, og at vi gør nytte for vores bistandsmidler. I Mali bruger vi mange penge på at skaffe rent drikkevand til befolkningen, og det er noget der gør en forskel og som befolkningen sætter stor pris på” udtaler Karsten Lauritzen.

Karsten Lauritzen var især glad for at opleve at de projekter, som Danmark har finansieret, har været hjælp til selvhjælp. Eksempelvis besøgte udvalget et af de vandprojekter, som regeringen helt tilbage i 1986 støttede og efter færdiggørelse overlod til den lokale befolkning at drive videre og både sørge for vedligeholdelse og drift. Dette projekt kører endnu og med stor succes.

Den afrikanske gæstfrihed
Besøget i Mali bød også på et besøg i en beduin-landsby, bestående af tidligere beduiner der havde valgt at slå sig ned. Udvalget fra Danmark blev modtaget af hele landsbyen, blandet andet havde landsbyen samlet alle kameler i miles omkreds. Der stod på rad og række for at velkomme gæsterne “Den Afrikanske gæstfrihed er enorm og det er meget specielt at opleve, hvordan mennesker, der har så lidt, kan give så meget. Selvom klokken var 10 om formiddagen, da vi besøgte landsbyen, havde de valgt at slagte fire får og en ko, så vi kunne få mad” fortæller Karsten Lauritzen. Han forsætter: “Gæstfriheden var således enorm overalt hvor udvalget kom frem, og selvom Mali er et muslimsk land, var der ingen problemer med Muhammed-tegninger eller ytringsfrihed.”

Foreninger efterlyses til drikkevands-projekt
Turen til Mali har givet inspiration til et nordjysk drikkevandsprojekt. Karsten Lauritzen vil i den kommende tid forsøge at finde opbakning blandt nordjyske foreninger til at skaffe rent drikkevand i Afrika. For det nordjyske folketingsmedlem er det glædeligt, når folk udviser et personligt engagement uden altid behøve at inddrage skatteborgernes penge. Karsten Lauritzen vil gøre det muligt for nordjyderne at investere tid i et projekt, der kan gøre en reel forskel for andre mennesker. Karsten Lauritzen: ”Det kunne være et rigtig godt signal, hvis vi nordjyder vil gøre en indsats for at skaffe rent drikkevand til landsbyer i Mali”. Karsten Lauritzen fortsætter: “Jeg vil forsøge at finde foreninger, som har lyst til at samle penge ind til drikkevandsprojekter i Mali. Det er ikke ret dyrt at skaffe rent drikkevand, men det kan virkelig gøre forskellen for en landsby. Igennem de kontakter jeg har skabt på udvalgsrejsen både hos den danske ambassade og blandt flere politikere i Mali, har jeg skabt muligheden for at etablere et konstruktivt og effektivt samarbejde. Både ambassade og politikere vil meget gerne gøre det muligt, at nordjyske foreninger påtager sig opgaven med at skaffe de 50.000 kr., det koster at bore en brønd i en landsby og skaffe rent drikkevand til 100 familier. Så nu mangler jeg bare nogle foreninger, der vil gøre en forskel, der kan mærkes” slutter Karsten Lauritzen.

Bragt i Sindal Avis 2. april 2008