Det er paradoksalt, at man tror, at man kan fremme integration og demokratisk medborgerskab med metoder, som er i strid med vores liberale og demokratiske frihedsrettigheder. I Venstre vil vi meget gerne fremme integrationen, men det er naivt at tro, at vi kan tvinge folk til den demokratiske integration. Et burkaforbud vil ikke løse problemet med, at burkaer bliver brugt til kvindeundertrykkelse. Det vil blot betyde, at de undertrykte kvinder tvinges til at leve inden for hjemmets fire vægge. Så forsvinder problemet måske fra offentligheden, men ikke fra virkeligheden.
 
Det vi kan gøre i forhold til kvinder med burka, og som vi i øvrigt allerede gør, det er at stille krav til dem. Det er f.eks. ikke muligt at arbejde i det offentlige, hvis du iklæder dig en burka. Og skoler, institutioner osv. skal frit kunne sige, at de ikke ønsker, at folk skal bære burka (eller piercinger, nedringede bluser osv.) på deres område, men det må være op til folk selv at bestemme, hvad de iklæder sig i deres privatliv. Forbudstyranni er og bliver forbudstyranni, og det bliver aldrig nogensinde lig med god integration. Folk skal have viljen til at blive integreret. Det er den vi skal koncentrere os om at fremme og understøtte.

Men udover, at jeg er imod de konservatives burkaforbud, så synes jeg at der er rigtig mange spændende tanker og ideer i det integrationsoplæg, som de Konservative har fremlagt i dag.

At fører en forbudspolitik mod dårlige vaner er en farlig glidebane. Vi ser det allerede med de politiske ønsker om helt at forbyde rygning for det er jo usundt for den enkelt og samtidig dyrt for samfundet i form af øgede sundhedsudgifter. Men rygere udgør i øvrigt slet ikke den største belastning på sundhedsudgifterne, det gør fedme og overvægt. Og hvornår skal vi så forbyde McDonald’s og Burger King? Slik og cola? Måske vi blot skal nøjes med at sætte en vægtstandard for, hvordan man må købe usundt? Dui-Leg og Virkes forslå kan virke sympatisk men det fjerner fokus fra at det nu en gang er forældrenes ansvar hvad deres børn spiser. Og virkeligheden er at mange har usunde vaner, men i et frit og moderne samfund er det faktisk de grundlæggende frihedsrettigheders fornemste opgave at give folk frihed til forskellighed – også når de ikke vælger rigtigt i forhold til sundhedshysteriets grundlove. Jeg opfordrer forældrene til at været ansvarlige med deres børns sundhed, såvel som deres egen, men som folkevalgt politikker accepterer jeg også dem der har valgt at leve et oplyst selvvalgt usundt liv.

Karsten Lauritzen i Løkken Folkeblad