Karsten Lauritzen | Folketingsmedlem for Venstre » politireform

Ikke alt er regeringens skyld

Karsten Lauritzen — Thu, 23 Oct 2008 14:09:19 +0000

Bjarne Jensen Kong spørger (22.10,) hvem der har ansvaret for kommunernes økonomi og politireformen. Det sidste først: Ansvaret for politireformen påhviler forligskredsen bag forliget fra 2006. Det er S, DF, SF, R og regeringen bestående af V og K. De problemer, der har været med reformen og konsekvenserne af reformen, er derfor både regeringens og oppositionens ansvar. I den seneste tid virker det dog, som om flere partier har glemt, at der faktisk har været med til at bestemme udformningen af reformen og derfor må tage ansvar for problemerne.

Men hvem har så ansvaret for kommunernes økonomi? spørger Bjarne Jensen Kong. Kommunes økonomi påhviler det enkelt byrådet og dermed byrådsmedlemmerne og borgmesteren. Selvfølgelig er det rigtigt at staten og folketinget i samarbejdet med Kommunernes Landsforening fastlægger de overordnede økonomiske rammer, herunder vækstrammerne.

Byrådsmedlemmerne og borgmesteren i en kommune har dermed frihed under ansvar til at prioritere og fordele midlerne. I f.eks. Hjørring Kommune, hvor jeg bor, er der 3180 mio.kr. der i 2009 skal fordeles, og reguleret for prisfremskrivning m.v. er den reelle forskel ca. 77 millioner, som Hjørring Kommune har mere at bruge i 2009 frem for 2008. Det er muligvis ikke så mange penge, som byrådet kunne tænke sig, men man får jo heller ikke alt hvad man ønsker sig juleaften! De mange millioner er rammen, som folketinget og regeringen har udstukket for Hjørring kommune og den overordnede ramme tager jeg med glæde, som folketingspolitiker, ansvar for – ikke mindst fordi rammerne jo ikke indeholder besparelser eller nedskæringer, men tværtimod flere penge. Men den videre fordeling og prioritering af pengene er kommunalpolitikkernes ansvar.

Bragt i Nordjyske Stiftstidende 23. oktober 2008

Ros til retten i Hjørring

Karsten Lauritzen — Thu, 26 Jun 2008 14:50:16 +0000

Politikerne er gode til at kritisere politi og retsvæsen i denne reformtid, når noget går galt, men glemmer at roserne når tingene lykkes og går godt.
Det vil jeg i dag prøve og rette op på. For i NORDJYSKE kunne man forleden læse, hvordan det første år er gået for byretten i Hjørring, og det er gået godt. Faktisk ligger retten flot placeret i forhold til andre på landsplan, når det handler om behandlingstid. Det er dejligt, at retten har prioriteret voldssager, så 82 procent af dem er afgjort inden 37 dage. Det er flot, at også effektiviteten er i top med 1500 sager per jurist. Retten og de 70 ansatte jurister, dommere og sekretærer fortjener stor ros for deres effektivitet og prioritering – det er dejligt at se. Jeg er klar over at der skal afgives medarbejder per 1. januar 2009, men har tiltro til at de gode resultater fra 2007 kan holdes og forbedres i de følgende år. Godt arbejde!

Bragt i Nordjyske Stiftstidende 26. juni 2008

Signalpolitik: Dyreværnspoliti usaglig ide

Karsten Lauritzen — Mon, 07 Apr 2008 15:53:26 +0000

Gang på gang hører vi om den ene dyremishandlingssag efter den anden, og i år er antallet af sager desværre på det højeste niveau nogensinde. Det kan vi ikke på nogen måde være bekendt. Spørgsmålet er bare, hvordan vi kan komme problemerne med dyremishandling til livs? På Christiansborg er iveren efter at løse problemet stor, og det har ført til et forslag om, at vi i Danmark skal have et dyreværnspoliti. Som Venstres dyrevelfærdsordfører er jeg er lige så optaget at få bekæmpet dyremishandling som mine kolleger på Christiansborg, men jeg mener af flere årsager ikke, at et dyreværnspoliti er løsningen.

For det første finder jeg det usagligt at foreslå et dyreværnspoliti blot få måneder efter politiet – som en del af Politireformen – så småt har påbegyndt implementeringen af nogle nye dyreværnsenheder. Formålet med dyreværnsenhederne er at give politiet de fornødne værktøjer til at sikre at dyrevelfærdslovgivningen ikke bliver overtrådt gang på gang uden at det har nogen konsekvenser. Jeg mener, at vi skylder alle at se resultatet af disse dyreværnsenheder, før vi begynder at føre hurtig signalpolitik ved at indføre et dyreværnspoliti. For det andet er jeg også af mere principielle årsager imod et dyreværnspoliti. Jeg går ind for et enhedspoliti, og jeg er fuldstændig overbevist om, at et dyreværnspoliti vil være en glidebane:Hvis vi skal have et dyreværnspoliti, hvorfor skal vi så ikke også have et børnepoliti? Og hvor går grænsen for dyreværnspolitiets beføjelser? Vi ved fra tidligere dyremishandlingssager, at de ofte forårsages af sociale problemer hos ejeren, og det ville et dyreværnspoliti jo i sagens natur ikke kunne gribe ind over for. Skal de så ringe til det ‘rigtige’ politi og få dem til at tage sig af ejeren? Det er ikke alene irrationelt, det er også totalt spild af ressourcer!
Problemerne omkring dyremishandling skal løses, men det sker ikke gennem hurtige Christiansborg-løsninger. Politiet fortjener arbejdsro, og vi er nødt til at se resultaterne af politiets nye dyreværnsenheder før vi tager nye initiativer.

Bragt i Nordjyske Stiftstidende 7. april 2008