Prehn påstår – under henvisning til en artikel i Ugebrevet A4 – at danskerne er trætte af VK-regeringens borgerlige liberale politik og ikke mener, at landet skal føres i en mere borgerlig liberal retning.

VK har nemlig – ifølge Prehn – skåret ned på kommunerne og tvunget dem til at afskedige medarbejdere, sparet på velfærden og endda startet et ideologisk korstog, der skal fremme udbud og privatisering i kommunerne.

I den verden, som Prehn bevæger sig rundt i, er der tilsyneladende ikke én ting, som regeringen ikke har skylden for. Det har han gang på gang – på desværre usaglig vis – fremført samtidig med, at han lover bedring, når Danmark får en S-regering. Det lover han, vel og mærke uden at nævne, hvad det præcis er, S vil, hvis de kommer i regering. Hvad er deres visioner? Og hvordan vil de indfri dem?

Jeg formoder, at årsagen til, at S og Prehn ikke vil fortælle danskerne det, er, at de ikke selv ved det endnu. Derfor vælger Prehn – forståeligt nok – skamløst at kritisere regeringen frem for at fortælle, hvad det socialdemokratiske alternativ er.

Prehn glemmer dog at nævne, at Ugebrevet A4 er ejet og udgivet af LO, der traditionelt har tætte forbindelser til Socialdemokratiet, og derfor er det vel ikke så overraskende, at deres såkaldte undersøgelse viser, at 40 pct. af Danmarks befolkning mener, at det danske samfund har flyttet sig i en for borgerlig-liberal retning?

Personligt er jeg overrasket over, at S, LO og Ugebrevet A4 ikke har kunne fordreje tallene til mere end 40 pct.’s modstand mod regeringens politik – 40 pct. er jo dem, der traditionelt er oppositionens vælgere, og det er da ikke mærkeligt, at de ser skævt til regeringens politik.

Jeg kan i øvrigt ikke forstå, at Prehn kan læse undersøgelsen, som om vælgerne pludselig har vendt sig mod regeringen og dens borgerlige-liberale politik, for på Ugebrevet A4′s hjemmeside, www.ugebreveta4.dk, kan man læse, hvordan lektor Johannes Andersen fra AAU ser A4′s måling: “Polariseringen af vælgerkorpset er stabil. Kernevælgerne bakker op om regeringens politik og indsats, mens oppositionens vælgere ikke overraskende er utilfredse”.

Hans konklusion er, at intet har ændret sig, når det handler om vælgernes opbakning til regeringens politik. I søndags var der da også en stor meningsmåling, der viste, at der fortsat er flertal til VKO. Ligesom Johannes Andersen tillader jeg mig derfor at konkludere, at der ikke er sket noget stort vælgerskred, som Prehn ellers påstår. Regeringen har fortsat opbakning til sin politik om skattelettelser, en fast og fair udlændingepolitik og fortsatte borgerlige, liberale reformer af det danske velfærdssamfund.

Én ting har Prehn dog i ret i: regeringen vil øge udliciteringen og privatiseringen af den offentlige sektor.

Han har imidlertid ikke ret i, at udlicitering og privatisering er noget skidt, for det er faktisk takket være regeringens udbuds- og udliciteringspolitik, at patienter ikke længere står på årelange ventelister, og at ældre nu selv kan vælge rengøringsfirma og madleverandør.

Han har heller ikke ret i, at befolkningen ikke ønsker det frie valg. Alle dem, jeg kender, der har været i berøring med sundhedsvæsnet mener, at det er positivt, at patienter kan bruge det frie valg, og jeg tror, at Prehn får svært ved at finde ældre, der ikke kan se fordelen i det frie valg på ældreområdet. At udlicitering og privatisering er positivt og skaber konkurrence i den offentlige sektor til glæde for modtagerne, altså borgerne, understreges yderligere af, at SR-regeringen fra 1993 til 2001 privatiserede massivt for 37 mia. kr. gennem salg og privatisering af statslige virksomheder.

Derudover er det tankevækkende, at S-borgmestre faktisk udliciterer mere end borgerlige borgmestre. Det fremgår af en rapport fra Konkurrencestyrelsen offentliggjort i oktober. Når både den tidligere SR-regering såvel som nuværende S-borgmestre, praktiserer udlicitering og privatisering i stor stil, må Prehn altså befinde sig i sin egen lille, beton-socialdemokratiske verden, når han påstår at frit valg, udlicitering og privatisering er noget negativt og rent borgerligt liberalt korstog.

Bragt i Nordjyske Stiftstidende 2. december 2008

Lad mig nu en gang for alle, slå fast, hvorfor jeg ikke har i sinde at stemme for oppositionens forslag om en genindførsel af gruppeeksamen.

Oppositionen foreslår, at vi skal genindføre det regelsæt, som gjaldt før afskaffelsen af gruppeeksamen tilbage i 2005. Erfaringerne fra dengang viser imidlertid, at loven betød en stor kløft mellem princip og praksis: I princippet kunne der gives individuel karakter, men i praksis viste det sig, at karakterspredningen for grupper var ekstremt lille. Dermed betød loven, at grupper reelt fik fælles frem for individuel karakter.

En garanti for individuel bedømmelse er en forudsætningen for, at jeg vil støtte en genindførsel af gruppeeksamen, og en sådan garanti medfører oppositionens forslag ikke.

Jeg har på intet tidspunkt lovet at stemme for en genindførsel af gruppeeksamen ¿ hverken før valget eller efter valget. Jeg har til gengæld sagt, at jeg principielt ønsker større frihed til universiteterne og herunder også friere eksamensformer, men det medfører oppositionens beslutningsforslag ikke. Denne debat er udelukkende drillerier fra oppositionens side.

Jeg vil - præcis som jeg lovede under valgkampen og i mit indlæg 4.12.07 - arbejde for, at få nedsat et udvalg under Videnskabsministeriet, der skal se på hvordan universiteterne kan få friere eksamensformer samtidig med at kravet om individuel bedømmelse håndhæves.

Bragt i Nordjyske Stiftstidende 21. januar 2008

Men det, Rasmus Prehn og hans med-socialdemokrater foreslår, er en genindførsel af gruppeeksamen med fælles karakter. Det vil betyde, at alle inden for en gruppe skal have den samme karakter. Og det må jeg ærlig talt sige, at jeg er mere imod end selve afskaffelsen af gruppeeksamen.

Fra min side skal der lyde en klar opfordring til S og resten af oppositionen om at finde en middelvej, der kan løse det aktuelle problem: Nemlig bedre muligheder for at universiteterne selv kan bestemme deres eksamensformer. Derfor vil jeg – præcis som jeg lovede under valgkampen – arbejde for at få nedsat et udvalg under videnskabsministeret, der netop skal se på hvordan de kan få det.

Bragt i Nordjyske Stiftstidende 6. december 2007